Egemose Vis søgning

Historie

Egemose er et stutteri med mange år på bagen. Vi begyndte med islandshesteavlen for ca. 30 år siden. Vores første avlshingst Freyr fra Flugumyri er stamfader til mange af vores heste - ligesom han var repræsenteret med hele 7 efterkommere til VM i 2003. Vi har stadig han søn Raudur fra Egemose og har rigtig mange gode afkom efter ham også. Han har været Helles ridehest siden hun var 12 år gammel og hun har vundet rigtig meget på ham. Senere kom hingste som Gustur fra Søtofte og Vigri fra Ragnheidarstödum til samt Bjarnes tophingst Feykir fra Grastenhus, som desværre døde helt ung. Den sidste hingst vi købte var Askur fra Vididal, som på moderens side har fælles stamfader som Freyr og derfor er meget interessant for os, som elsker den linie!! Fælles for alle disse hingste er, at vi har købt dem helt unge og ukårede udelukkende på talentet og selv fået dem tilredet og kåret. Vi har derfor selv haft indflydelse på deres uddannelse og ved præcist, hvordan de har været behandlet gennem deres opvækst. Vi har derfor været helt forskånet for hingste med "lig i lasten" efter forkert fodring eller voldsom tilridning. Vi sætter en ære i, at vores heste bliver fodret optimalt og tilredet ordentligt i det tempo, de kan kapere. Vi kender vores avlheste så godt igennem mange år, at vi kan vurdere deres styrker og svagheder og vejlede vores købere bedst muligt. Som regel slipper vi ikke en ny køber, før de har modtaget så meget undervisning på deres nye hest, at vi er sikker på, at det fungerer mellem hest og rytter.